0
(0)

Internet Relay Chat (IRC) er en af de mest populære og attraktive services på Internettet. – Sådan var det først i 90´erne!

IRC er Internettets bud på en slags “mobil”. Men i modsætning til mobilen, lader Internet Relay Chat mennesker fra hele verden deltage i real-time samtaler. IRC er når Internettet bliver levende.

Ved hjælp af en IRC klient (program) kan du udveksle tekstbeskeder interaktivt med andre mennesker over hele verden. Nogle af de mest populære chat klienter for Windows er blandt andet [mIRC] og [AdiIRC]. Se en liste over de mange andre klinter her: LINK !

Det er uden betydning hvilken klient (program) du bruger, de kan alle bruges til at forbinde dig til et IRC netværk. Når du er forbundet til et IRC netværk, “snakker” du ved at skrive beskeder, som med det samme bliver sendt til de andre brugere af chatten.

IRC er sjovt og du vil sikkert møde mange interessante mennesker og finde gode steder at hænge ud! Men IRC er ikke noget, du skal hoppe ud i uden at have læst noget om det. Du kan komme til at føle dig meget forvirret, hvis du ikke kender nogle basale kommandoer, før du begynder på IRC.  Så jeg  foreslår, at du læser noget dokumentation først. Hvis du har brug for at komme i gang, hjælper FutureNode.dk dig gerne i gang.. Bare skriv en kommentar til dette indlæg!

Hvordan man bruger IRC

Som i det virkelige liv har ikke alle noget interessant at sige, men nogle har! Mange mennesker har udviklet livslange venskaber gennem IRC, inkl. mig selv.

Værdien af IRC afhænger af, hvordan du bruger det. IRC kan underholde dig når du keder dig eller måske når du ikke kan sove! Måske bruger du IRC bare for at chatte med andre.  Ja mulighederne er mange! Dog skal det siges at chats kan blive vilde og forvirrende, men for det meste er det en god oplevelse!

IRC blev internationalt berømt under Golf Krigen i 1991, hvor nyheder fra hele verden kom på tværs af kanalerne. Det vil sige når  de fleste IRC brugere som var online samledes de på en enkelt kanal for at høre disse nyheder. IRC blev brugt på en lignende måde under kuppet på Boris Yeltsin i september 1993, hvor IRC brugere fra Moskva gav live rapporter om den ustabile situation i deres by.

Som du kan se, er Internet Relay Chat en god måde til at tale med mennesker over hele verden om alt muligt. Udover alle nyheds kanalerne,  er der mange hjælperelaterede og tekniske support kanaler. Her  kan du få omgående hjælp med de fleste computerrelaterede problemer, – her og nu og i let læselig skreven form.

Hvad du nu skal bruge

Du skal bruge en IRC klient til at koble op til en IRC server, og så prøve IRC. Der findes mange forskellige klienter, og hvilken en du skal bruge, afhænger af dit styresystem. Hvis du bruger Windows, kan du med fordel bruge mIRC eller AdiIRC

[mIRC’s hjemmeside] giver en detaljeret [instruktion for Newbies] (på engelsk) om hvordan man downloader, installerer og sætter mIRC op. Hvis du hellere vil have hjælp på dansk til at komme ind gang, så skriv en kommentar til dette indlæg

Hvordan man kommer i gang

I modsætning til selve Internettet (World Wide Web), som førstegangsbrugere nemt og hurtigt kan finde ud af at bruge, kan Internet Relay Chat være svært de første par gange, du kommer på. Når du først mestrer nogle få grundlæggende kommandoer, bliver IRC meget nemt at bruge.

Logger på.

Ligesom når du bruger en browser som Google Chrome eller Firefox til at surfe World Wide Web, har du brug for en IRC klient til at forbinde dig med en IRC server. Når du har downloadet og installeret en IRC klient, kan du koble dig på en IRC server og bare snakke løs. Den første ting du skal gøre, er at vælge et nick (et kaldenavn), alle på IRC bruger et sådant. Andre mennesker vil snart genkende dig på dit nick, eller måske søge efter dig på IRC via nick. Vælg dit nick med omhu, det vil være dit virtuelle “jeg”.

At finde en kanal/et rum.

Det er ikke umuligt for en IRC server at have flere hundrede eller måske flere tusinde kanaler åbne samtidig. Der er nogle mere eller mindre permanente kanaler, mens andre kanaler  kommer og går. Navnet på kanalen udspringer som regel af, hvad man snakker om derinde, og hver kanal kan have et topic (overskrift/emne). Kanalnavnene forbliver for det meste uændrede, mens topic kan skifte konstant (endda flere gange på en dag ).

Du vil se, at alle kanalnavne begynder med en # (havelåge). f.eks #futurenode! Skriv en eller flere hilsner, og du vil se dem komme op på skærmen sammen med det, de andre på kanalen skriver. Du vil sikkert føle dig ret forvirret i starten, idet du hopper ind i en samtale, som allerede er godt i gang. Faktisk er der sikkert mange samtaler i gang på samme tid.

Det ville være rart, hvis man kunne få en liste over alle de kanaler, som kun indeholder det sjove, vittige og vise, men det kan man ikke. I stedet kan du bruge kommandoen “/LIST”, som viser alle kanaler, der er tilgængelige for dig, hvor mange brugere, der er i dem samt hvad topic er (Hvis det er sat.)

Topic sættes af de(n) person(er), som har startet kanalen eller modererer den. Den eller disse personer bliver kaldt channel operator(s) (ChanOp) eller “op”. ChanOps er dem, som kontrollerer kanalen, og de kan smide folk ud, hvis de ikke opfører sig ordentligt.

På IRC kan mange mennesker deltage i samtale på en kanal samtidigt eller endda på mange kanaler. Der er ingen grænser for hvor mange der kan deltage i en samtale, og der er ingen grænser for hvor mange kanaler der kan oprettes. Man er kun begrænset af ens skrivehastighed. IRC kan være sjovt og informativt, og det er hurtigt ved at blive et af de mest populære områder på Internettet. Og IRC vil utvivlsomt udvikle sig over de næste par år med avanceret teknologi…

Private samtaler. Samtalerne er ikke begrænset til, hvad der foregår på kanalerne. Du kan have private samtaler samtidig! Hvis f.eks. du vil snakke med Speedy privat, kan du sende ham en besked ved at skrive: “/MSG Taxick Hvad med at snakke privat?”. /MSG kommandoen vil åbne en privat samtale med Taxick. Ingen kan nu blande sig i jeres private sniksnak. Private samtaler er en meget nyttig funktion ved IRC.

Det var lidt om IRC! Hvis du har nogle spørgsmål eller har brug for hjælp til at komme i gang, så tøv ikke med at skrive en kommentar under dette indlæg!

Sådan joiner du chatten!

Når du har installeret mIRC eller adiIRC – eller måske noget helt andet, kan du trykke på dette link (Hvis du altså har sat din klient op til at åbne disse links) – Dette vil starte din klient op og du tilsluttes vores rum (#futurenode) på libera.chat!

Tak til troldepus.dk for den originale artikel, som jeg har gengivet og modereret lidt med egne ord på FutureNode.dk

🤞 Gå ikke glip af vores indlæg / guides - Tilmeld dig vores nyhedsbrev idag.🤞

Vi spammer ikke! Læs mere i vores privatlivspolitik

Et simpelt sort omrids af et linkkædeikon på en hvid baggrund.

👉 Gå ikke glip af vores indlæg 👈

❤️ Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en e-mail når der kommer et nyt indlæg ❤️

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Hvor nyttigt var dette indlæg?

Vælg din bedømmelse

Gennemsnitlig bedømmelse? 0 / 5. Antal bedømmelser: 0

Ingen bedømmelser endnu! Vær den første til at bedømme dette indlæg.